Erstatningssagen

“Erstatningssagen” betegner den sag, som efter Sams død blev anlagt af “Boet efter Sam Zinglersen” mod Finn Bentzen for sin rådgivning i forbindelse med Anpartssagen.

Inden Sam dør 19. september 2007, får Sam kontakt med statsautoriseret revisor Vagn Noach, som ca. år 2000 var blevet interesseret i Martinus’ åndsvidenskab. Sam er på det tidspunkt ved at få sine anparter tilbage, men beder Vagn vurdere sin situation oven på forskrækkelsen over Finn Bentzen.

Dette resulterer i et brev fra Vagn af 23. april 2007, hvori muligheden nævnes for at rejse et erstatningskrav for tabet i forbindelse med overdragelsen af ejendommen til anpartsselskabet.

Efter Sams død blev der den 30. januar 2008 holdt et bomøde, som blev afviklet med henblik på at drøfte arveforholdene og orientere om boets status, se referatet dateret 31. januar 2008. Som det fremgår, blev mødet forestået af advokat Bjørn Wittrup, som senere repræsenterede boet i sagen mod Finn Bentzen, og til stede var tillige bl.a. Willy Kuijper og Vagn Noach.

Som det fremgår af dette referat baseres kravet om erstatning på følgende overvejelse:

Det drejer sig om, hvorvidt “der skal rejses erstatningskrav mod Finn Bentzen for mangelfuld/fejlagtig rådgivning i anledning af, at han i 1991 rådgav Sam Zinglersen til at overdrage ejendommen Ternevej 5 til Zinglersens Forlag ApS, der stadig ejer ejendommen. Denne overdragelse medfører, at et salg af ejendommen i dag vil udløse ejendomsavanceskat og likvidationsbeskatning, hvorimod et salg af ejendommen fra Sam Zinglersen personligt havde været skattefrit. Den skat, der kunne have været undgået, er blevet anslået til 1,5-2 mio. kr., som dermed som udgangspunkt er det erstatningskrav, der muligt kan rejses mod Finn Bentzen.”

Det kan undre, at ingen på dette møde - heller ikke fra instituttets eller deres advokats side - udtrykte betænkeligheder ved at anlægge en retssag mod Finn Bentzen.

Dette harmonerer ikke med et brev fra Willy Kuijper til Bjørn Wittrup i november 2007 - altså forud for ovennævnte møde. For deri udtaler Willy Kuijper, at "vi har den principielle holdning at der ikke skal køres retssager - hverken om arveforhold eller andre forhold. Det baserer sig på Martinus' grundlæggende tanker om udvikling af en ny fredsskabende kultur."

Som det fremgår af referatet besluttes det ikke desto mindre, at der indledningsvis indhentes en udtalelse fra professor Lars Bo Langsted. Denne udtalelse dateres 2. maj 2008 og kan ses her.

Lars Bo Langsted konkluderer, at der er grundlag for at rejse en erstatningssag og fremkommer med følgende afrundende bemærkninger om Finn Bentzen:

En gennemlæsning af sagen gør det sandsynligt, at afdøde Sam Zinglersen via sit bekendtskab med Finn Bentzen har haft et dyrt sådant. Det er også sandsynligt, at Finn Bentzen agerer i en gråzone af (muligt) uretmæssigt påklistret autoritet og kompetence kombineret med en mere eller mindre hensynsløs og direkte hytten sit eget skind gerne på andres bekostning.

Det er imidlertid ikke min vurdering, at der - udover den allerede anlagte sag - er noget fornuftigt juridisk formål med yderligere sagsanlæg/indbringen for andre instanser.

Forinden sender Boets advokat Bjørn Wittrup et brev til Finn Bentzens advokat Phillipp Quedens dateret 1. februar 2008, hvori Boet forbeholder sig at rejse erstatningskrav.

Da Phillip Quedens ikke svarer, sender Bjørn Wittrup en rykker 21. februar 2008 og Phillipp Quedens svarer 11. marts 2008.

Bjørn Wittrup indgiver stævning 14. april 2008 og sagen forhandles på retsmøder den 29. og 30. juni 2011.

Det er en meget indviklet sag med mange detaljer, som det fører for vidt at redegøre for på dette sted. Sagens hovedpunkter fremgår af domsudskriftet dateret 25. august 2011.

Som det her ses, frikendes de sagsøgte (Finn Bentzens Revisionsinstitut A/S og Finn Bentzen).

Det kan af mange grunde være relevant at læse domsudskriftet, hvor der bl.a. findes en gengivelse af Ole Therkelsens og Willy Kuijpers vidneudsagn, idet de i sagen vidner til fordel for Finn Bentzen og i den forbindelse intet som helst har at indvende mod Finn Bentzens behandling af Sam Zinglersen.

En anden grund til, at sagen er relevant, er, at den var anledning til Injuriesagerne, idet Ruth Olsen, som det vil fremgå, i en omtale af Erstatningssagen brugte ordet “snyd” om Finn Bentzens rådgivning af Sam.