Sams sidste vilje
Introduktion til de 4 løsningsmodeller
Den korte version af historien

Sagen om arven efter Sam Zinglersen interesserer mange, som studerer Det Tredie Testamente, og der er mange opfattelser af, hvad der egentlig skete i denne sag.

Vi har i den anledning forsøgt at lave en redegørelse om hændelsesforløbet. Vores intention er ikke at finde syndebukke eller anklage nogen for at have lavet fejl, men at prøve at få fakta frem om sagen, sådan at ingen skal gå rundt og tro fejlagtige ting på grund af mangelfuld information. Hændelsesforløbet er beskrevet ud fra den dokumentation som er tilgængelig. Siden er åben for korrektioner, hvis andre kan bidrage med nye oplysninger. Siden er opdateret i februar 2019

Vi gør dette, fordi det er vores opfattelse, at åbenhed og adgang til den samme information for alle er et af kernepunkterne i Det Tredie Testamente. Enhver skal have mulighed for at danne sig sin egen mening baseret på den samme information. Vi mener, at der er mange ting at lære af denne sag, både for dem som har været involveret i den og for andre. Ikke mindst de kommende generationer, som skal videreføre Martinussagen.

Websiden lægger vægt på, at alle involverede parter får mulighed for at komme til orde med deres faktuelle oplysninger. Ikke for at forsvare sig, for der er ingen som behøver at undskylde noget. Alle uden undtagelse har gjort deres bedste.

Når sagen tilsyneladende ikke fik den udgang, som Sam Zinglersen håbede på, må det være, fordi vi ikke ser den i et højere perspektiv. Efter Sams død i 2007 blev der lavet en portrætbog, som kan downloades her.

Sam Zinglersen, som ikke havde livsarvinger, oprettede i alt tre testamenter:

1) - 1991-testamentet: Ifølge dette testamente skulle hans fond Sam Zinglerens fond som ejede barndomshjemmet Moskildvad, arve hele formuen.

2) - 2004-testamentet: Ifølge dette testamente skulle Martinus Institut arve hele formuen. Dette testamente blev Sam Zinglersen midlertidigt nødt til at lave, fordi Finn Bentzen nægtede at udtræde af ovennævnte Sam Zinglerens fond.

3) - 2007-testamentet: Ifølge dette testamente, er Martinus' Dialogfond universalarving. Sam Zinglersen ønskede, at denne fond senere skulle fusionere med Sam Zinglerens fond, som på daværende tidspunkt ejede barndomshjemmet Moskildvad.

For at forstå arvesagens forløb er det essentielt at forstå, at der i årene efter anpartssagen havde dannet sig to vidt forskellige opfattelser af Finn Bentzen. Rådet mente, at han var uskyldig indtil det modsatte var bevist. Og det blev aldrig bevist, at Finn Bentzen havde gjort noget forkert, eftersom Sam Zinglersen lod politisagen falde, da han havde fået anparterne tilbage, se anpartssagen.

I den kreds af venner udenfor MI, som Sam Zinglersen havde bedt om hjælp hos, havde der dannet sig den modsatte mening, nemlig at Finn Bentzen var skyldig på trods af, at der ikke var faldet dom i sagen. Igennem Sam Zinglersen’s advokat, Annette Fabricius, havde man fået kendskab til sagens akter. Dokumentationen viste, at Finn Bentzen havde ført Sam Zinglersen bag lyset ved at undlade at indskrive sig som medejer i årsregnskaberne, hvilket er strafbart ifølge straffeloven § 279. Se Annette Fabricius vidneudsagn fra 25. august 2011.

I starten af 2007, da Sam Zinglersen var 95 år, havde han et presserende, uløst problem med hensyn til sin arv, da han ikke ønskede, at Finn Bentzen skulle have nogen som helst indflydelse på den formue, han efterlod sig. Det har vist sig, at Sam i de sidste 6 måneder at sit liv overvejede 4 forskellige løsningsmodeller, alle fire med det formål, at Finn ikke skulle få nogen som helst indflydelse. Forløbet blev så modsætningsfyldt, at vi har været nødt til at forklare det ved hjælp at en kronologisk fremstilling, som kan ses her.

De fire løsningsmodeller gik kort fortalt ud på følgende:

1. løsning (Vagn Noachs forslag)
Sam Zinglersens arv skal gå til Sam Zinglersens Fond ved, at testamentet tilføjes en kodicil. Finn Bentzen skal overtales til at gå ud af Fonden, om nødvendigt ved rettens hjælp

2. løsning (Rådets forslag)
Sam Zinglerens Fond skal indlemmes i Martinus Instituttets organisation. Men problemet er, at Martinus havde aftalt med Sam, at Moskildvad ikke skulle ind under Instituttet, som udelukkende skulle tage sig af Martinus værk. Problemet er også, at i så fald vil Finn Bentzen kunne forhindre denne løsning, eftersom den kræver enstemmighed i bestyrelsen, og man har endnu ikke modtaget hans skriftlige udtrædelse.

3. løsning (Majken Bøgs og Henry Hedegaards forslag - oprettelse af Martinus' dialogfond)
Sam Zinglersen skal lave et nyt testamente og en ny fond, som skal arve ham i tilfælde af, at han ikke kan nå at få ændret vedtægterne i Sam Zinglersens Fond, inden han dør. I fundatsen skal stå med navns nævnelse, at “Finn Bentzen kan ingensinde være medlem af bestyrelsen”, og fondens vigtigste formål skal være at bevare Martinus’ barndomshjem Moskildvad.

4. løsning (Rådet påstår fejlagtigt, at Sam fortryder løsning 3)
Det er denne påstand, som ligger til grund for rådets beslutning om at fusionere Sam Zinglersens Fond med Instituttets fond. Men denne påstand er udokumenteret og urigtig:

Ifølge Sams husholderske lå Sam - kort før han døde - og kaldte på Vagn Noach og sagde, at ”Vagn skal komme og få lavet det hele tilbage sådan, som det var”. Dette tager rådet fejlagtigt som udtryk for, at Sam fortrød sit testamente og dette er der intet grundlag for.

Rådet antog nemlig fejlagtigt, at det var Vagn Noach, og ikke advokaten, som havde skrevet Sams testamente, se "Hele historien". Dette var ikke rigtigt alene af den grund, at revisor Vagn Noach ingen kompetence havde til at ændre Sams testamente. Årsagen til, at Sam kaldte på Vagn Noach, var derimod, at han ønskede hans hjælp til at bringe villaen ud af det anpartselskab, som Finn Bentzen havde oprettet, og som betød, at Sam ikke havde rede penge. Han kunne nemlig ikke oprette et lån i sit hus på grund af anpartselskabet og havde tilsidst kun sin folkepension, hvilket betød, at han var nødt til at låne penge af sin ven, Henry Hedegaard. Hvis Sam havde fortrudt sit testamente ville han have kaldt på advokaten og ikke Vagn Noach.


Sam Zinglersen forlod det fysiske plan 19. september 2007.

Vores beretning giver også en forklaring på, hvorfor der — imod Sams ønske — opstod to parallelle fonde, begge med det formål at bevare Martinus’ barndomshjem, Moskildvad.

Til sidst redegøres der for de økonomiske forhold, der medførte, at kun ca. 25% af Sams værdier blev tilbage som arv til universalarvingen, Martinus’ Dialogfond.