Informationsside om Sam Zinglersen og hans arv

• Indledning
• Martinus' formåls-§3
• Anpartssagen
• Erstatnings­sagen
• Injuriesagerne
• Sams sidste vilje
• Finn Bentzen
  - status -

• Den korte version af historien
• Hele historien
• Forhistorien
  2005-2007
• Instituttets arvesager

Sam Zinglersen, som ikke havde livsarvinger, oprettede i alt tre testamenter:

1) - 1991-testamentet: Ifølge dette testamente skulle hans fond Sam Zinglerens fond, som ejede barndomshjemmet Moskildvad, arve hele formuen.

2) - 2004-testamentet: Ifølge dette testamente skulle Martinus Institut arve hele formuen. Dette testamente blev Sam Zinglersen midlertidigt nødt til at lave, fordi Finn Bentzen nægtede at udtræde af ovennævnte Sam Zinglerens fond.

3) - 2007-testamentet: Ifølge dette testamente, er Martinus' Dialogfond universalarving. Sam Zinglersen ønskede, at denne fond senere skulle fusionere med Sam Zinglerens fond, som på daværende tidspunkt ejede barndomshjemmet Moskildvad.

Efter at Sam Zinglersen havde fundet ud af den rette sammenhæng omkring stiftelsen af sit anpartsselskab og formålet med dette, havde han tabt tilliden til Finn Bentzen. Desuden var han skuffet over, at Rådet ikke havde villet hjælpe ham på den måde, han ønskede det, da anpartssagen startede i september 2004. Rådet betragtede anpartssagen mellem Sam Zinglersen og Finn Bentzen som et privat anliggende. De havde forgæves forsøgt at mægle mellem parterne, men mente i øvrigt, at de ikke ville blande sig, fordi de ikke var direkte part i sagen. Finn Bentzen var MIs revisor og en skattet medarbejder gennem mange år, og det var Martinus selv, som havde indsat ham som Instituttets revisor. Så Rådet havde derfor forholdt sig tavst udadtil i hele forløbet i anpartssagen.

Set i bakspejlet var det i 2004 svært at få overblik over anpartssagen, og rådsformanden, Willy Kuijper, har senere beklaget, at MI ikke ydede Sam Zinglersen bedre støtte. I et brev til Vagn Noach året efter Sam Zinglersens død, skriver Willy Kuijper (side 3):




For at forstå arvesagens forløb, er det essentielt at forstå, at der i årene efter anpartssagen havde dannet sig to vidt forskellige opfattelser af Finn Bentzen. Rådet mente, at han var uskyldig indtil det modsatte var bevist. Og det blev aldrig bevist, at Finn Bentzen havde gjort noget forkert, eftersom Sam lod politisagen falde, se anpartssagen, da han havde fået anparterne tilbage.

I den kreds af venner uden for MI, som ville hjælpe Sam, havde der dannet sig den modsatte mening, at Finn Bentzen var skyldig på trods af, at der ikke var faldet dom i sagen. Gennem Sam advokat, Annette Fabricius, havde man fået kendskab til sagens akter. Dokumentationen viste, at Finn Bentzen havde undladt at indskrive sig som medejer i årsregnskaberne, se side 5 i Årsrapport Zinglersens Forlag 2003, hvilket er strafbart ifølge Straffelovens § 279, se Annette Fabricius’ vidneudsagn fra 25. august 2011. I vennekredsen mente man, at det var hovedårsagen til, at Finn Bentzen havde kunnet overtage størstedelen af Sam selskab, uden at Sam opdagede det.

I Forhistorien til Sam arvesag 2005-2007 kan man få en detaljeret beskrivelse af, hvordan de to opfattelser udviklede sig indtil april 2007, hvor Sam besluttede at ændre sit testamente tilbage til den oprindelige plan, som gik ud på at gøre fonden til universalarving. Denne plan fremgår af Sams første testamente fra 1991. Kun i de 2 ½ år, (2004 - 2007), hvor Finn Bentzen nægtede at udtræde af Sam Zinglersens Fond, lavede Sam et midlertidigt testamente til fordel for Instituttet. Sam Zinglersens Fond var blevet oprettet i 1988 for at sikre Martinus’ barndomshjem Moskildvad. Dette barndomshjem var Sams “barn”. De tre bestyrelsesmedlemmer, der var indsat i fonden på livstid, omfattede Sam som formand samt Finn Bentzen og Willy Kuijper, der havde afløst Aage Hvolby.

De fleste indenfor sagen vidste ikke, at Moskildvad i virkeligheden tilhørte Sam Zinglersens Fond, for den daglige drift af barndomshjemmet blev varetaget på SU-møderne på Martinus Institut. Moskildvad var altid et punkt på dagsordenen, og Sam havde et tæt samarbejde med Instituttet og deltog i mange af SU-møderne.


Som man kan se af ovennævnte forhistorie, var Sam i starten af 2007 nervøs for, om Finn Bentzen ville få indflydelse på den arv, han efterlod sig. Han havde testamenteret alt til MI, og årsagen til hans bekymring var, at MIs regnskaber og arvesager blev varetaget af Trekroner Revision, som havde et samarbejde med Finn Bentzen. Han var kommet højt op i årene (95 år), og det hastede med at finde en løsning. Her følger en kronologisk fremstilling af arvesagens udvikling fra april 2007 og indtil Sam forlod det fysiske plan 19. september 2007.




14. april 2007
Vagn Noach besøger Sam, der fortæller ham, at det ikke er lykkedes at få Finn Bentzen til at gå ud af Sam Zinglersens Fond. Han sætter Vagn ind i detaljerne om fonden og dens fundats og giver ham kopi af sit testamente. Vagn Noach foreslår, at hans arv, i stedet for at gå til Martinus Institut skal tilfalde hans egen fond, Sam Zinglersens Fond, der ejer ejendommen Moskildvad, Martinus’ genskabte barndomshjem. Vagn Noach begrunder dette med, at eftersom entréindtægterne ikke kan dække udgifterne til en bestyrer og vedligeholdelse af bygningen, skal hans arv gå til dette formål, da dette barndomshjem er Sam ”barn”. Dette forslag til løsning er Sam meget begejstret for.

Vagn mener, at den rigtige vej at gå er at kontakte Martinus Institut og skriver 14. april en mail til Sven-Erik Rævdal med kopi til Willy Kuijper, Majken Bøg, Ole Therkelsen, Solveig Langkilde, Finn Bentzen, Aage Hvolby og Jan Langekær. I mailen appellerer han til Sven-Erik Rævdal om at hjælpe med at få Finn Bentzen til at udtræde. Vagn Noach skriver bl.a.


Efter at have sat sig ind i problematikken omkring fonden og Sams testamente udfærdiger Vagn Noach et notat til Sam med en handlingsplan for Sam Zinglersens Fond, når Finn Bentzen er udtrådt. se Vagns notat af 17. april . Dette notat sender Vagn Noach til Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal som orientering op til mødet den 20. april.

I notatet foreslår Vagn Noach, at der skal udfærdiges en ingeniørrapport, der fastlægger hvilken vedligeholdelse, der er påkrævet de kommende 10 år, og i løbet af denne periode skal den lokale forvaltning i Sindal bearbejdes med det formål at overtage barndomshjemmet som et kulturminde. Sam bifalder dette forslag, idet han giver udtryk for, at han nødig vil have, at Moskildvad skal være en økonomisk byrde for MI. Med hensyn til bestyrelsens sammensætning i Fonden foreslår Vagn Noach, at den nye bestyrelse på 3 personer skal bestå af en person fra rådet i Martinus Institut, bestyreren af Moskildvad og en uafhængig person med indsigt i økonomi. Alle tre skal selvfølgelig have et dybtgående kendskab til Martinus åndsvidenskab.

Hvis fonden skal arve Sam, er det absolut nødvendigt, at få Finn Bentzen til at træde ud. Sam er stålsat i sit krav om, at Finn Bentzen ikke må have noget som helst at gøre med hans fond og hans penge.

18. april 2007
Vagn Noach sender en mail til Sven-Erik Rævdal med et forslag til udtrædelsesformular til underskrivelse af Finn Bentzen.

19. april 2007
Sam beder Vagn Noach om at indkalde indkalde Sam Zinglersens Fonds bestyrelse til et møde den 20. april 2007. Vagn Noach fremsender forslag til dagsorden til Willy Kuijper, Majken Bøg og Jan Langekær se mail af 19.april 2007. Vagn Noach opfordrer heri Willy Kuijper, som er bestyrelsesmedlem i Sam Zinglersens Fond, til at lave en dagsorden:


Willy Kuijper svarer ikke.

Sam havde bedt Vagn Noach om at indkalde til et udvidet fondsmøde i Sam Zinglersens Fond med deltagelse af de personer, som Vagn Noach indkaldte. Senere viste det sig, at Willy Kuijper og MI ikke regnede dette møde for et “rigtigt” fondsmøde, fordi der var andre til stede end bestyrelsen. Derfor ville Willy Kuijper heller ikke anerkende Vagn Noachs referat af mødet. Det medførte senere en del misforståelser, at Willy Kuijper ikke gav udtryk for, hvad han mente. Det er først kommet frem under udarbejdelsen af denne webside.

19. april 2007
Vagn Noach skriver til Finn Bentzen med opfordring til ham om frivilligt at udtræde af bestyrelsen i Sam Zinglersens Fond på samme måde, som Aage Hvolby tidligere frivilligt var udtrådt, selv om han var indsat på livstid, se mailkorrespondance 19. april mellem Finn Bentzen og Vagn Noach.

Finn Bentzen svarer Vagn Noach


Hvad det er for “aftaler”, Finn Bentzen her refererer til, er uklart, eftersom fonden var blevet stiftet i december 1988, 7 år efter at Martinus havde forladt det fysiske plan.

20. april 2007
Mødet, som Sam havde indkaldt til, blev holdt efter den dagsorden, som Vagn Noach havde sendt som alternativt forslag til Willy Kuijper.

Sam Zinglersens bestyrelse består af Sam, Willy Kuijper og Finn Bentzen. Finn Bentzen kommer ikke til mødet - uden på forhånd at have meldt afbud. Udover bestyrelsesmedlemmerne Sam og Willy Kuijper er følgende øvrige personer til stede hos Sam den formiddag, dog uden stemmeret: Sven-Erik Rævdal, Vagn Noach, Jan Langekær, Henry Hedegaard, Majken Bøg og Karine Smidth. Sam beder Vagn Noach om at lede mødet, hvis eneste formål er at finde ud af, hvordan man skal få Finn Bentzen til at trække sig ud af Sam Zinglersens Fond. Problemet er, at bestyrelsesmedlemmerne er blevet indsat på livstid af Finn Bentzen, der oprindelig havde udarbejdet fondens fundats.

20. april 2007
Vagn Noach sender en mail med referat af mødet. Det fremgår af mødereferatet, at Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal lover at få Finn Bentzen til at gå ud af Fonden, og den 1. juni 2007 sættes som frist.

20. april 2007 Sam har bedt Vagn Noach gennemgå fondens udvikling fra stiftelsen til dato for at undersøge, om Finn Bentzen har udnyttet sin stilling i fonden til personlig økonomisk gevinst. Derfor sender Vagn Noach på Sams vegne en mail til Willy Kuijper og beder om fondens referater og regnskaber.

Willy Kuijper svarer 26. april , at det er Finn Bentzen, som ligger inde med alle fondspapirer.

21. april 2007
Sam Zinglersen bliver indlagt på hospitalet.

23. april 2007
Vagn Noach sender som opfølgning på en samtale med Sam i starten af april, et notat til ham angående mulighederne for en eventuel erstatningssag mod Finn Bentzen. Det var dette notat, som senere medførte, at Vagn Noach blev indblandet i Erstatningssagen. Vagn Noach skriver også om fordelene ved at lade fonden arve Sam:


26. april 2007
Willy Kuijper svarer på Vagns spørgsmål fra 20. april, se hele korrespondancen her .

Willy Kuijper skriver:


Vagn Noach svarer:




Slutningen af april
Mens Sam ligger på hospitalet, besøger Rådet ham flere gange, og det bliver aftalt, at fonden skal lægges ind under MI. Sven-Erik Rævdal skriver i en mail til Ingrid Holck den 17. marts 2014:


Sam aftaler med Rådet, at de skal lave et beslutningsoplæg til Sindalfondens bestyrelse om overførelse af fonden til MI.

Det vides ikke hvorfor kredsen omkring Sam ikke blev underrettet om Sams nye planer. Af forløbet kan man se, at det førte til flere misforståelser.

Dette beslutningsoplæg, i form af et bestyrelsesprotokollat, præsenterede Rådet en månedstid senere for Sam (ca 26. maj), og det medførte en del misforståelser se Sam Zinglersen’s erklæring 27. maj 2007.

29. april
I en mail af 29. april til Willy Kuijper spørger Vagn Noach om resultatet af Idealfondens møde angående Finn Bentzens udtræden.

Da Willy Kuijper svarer 4 dage senere, fortæller han ikke om Rådets nye løsning 2, som indebærer at Fonden skal lægges ind under MI.

Vagn Noach forstår ikke passiviteten over for Finn Bentzen og skriver som følge heraf mere og mere insisterende mails til Willy Kuijper i dennes egenskab af bestyrelsesmedlem med henblik på at overtale Finn Bentzen til at udtræde.

16.maj
Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal holder møde med Finn Bentzen og overtaler ham til at udtræde af bestyrelsen. Sven-Erik Rævdal skriver 17. september 2014 i en mail til Ingrid Holck.


Det har ikke været muligt at få oplyst fra Rådet, hvorfor oplysningen kun blev sendt “internt”, og hvori de “praktiske grunde” bestod, som gjorde, at underskrivelsen først kunne finde sted den 31. maj.

Oplysningen om Rådets aftale med Finn Bentzen blev ikke givet videre til Sam, Majken Bøg eller kredsen omkring Sam. Den manglende dialog fik afgørende konsekvenser for Sams arv og MI.

Det skulle senere vise sig, at Finn Bentzens stædige modvilje mod at gå ud af bestyrelsen af Sams fond i kombination med, at underskrivelsen af udtrædelsesdokumentet først skulle finde sted den 31. maj fik den uforudsigelige konsekvens, at der blev to fonde. Sam mistede i løbet af maj måned 2007 tilliden til, at Willy Kuijper og Rådet efter hans død ville kunne bringe Finn Bentzen helt uden for rækkevidde af hans Fond og hans arv. Denne opfattelse holdt han fast ved, også efter at Finn Bentzen omsider skrev under 31. maj.

Hvis Finn Bentzen havde trukket sig ud af fondsbestyrelsen skriftligt den 16. maj, ville Sam Zinglersens Fond være blevet lagt ind under MI, og Sams arv ville være gået til Instituttet. Erstatningsagen ville ikke være blevet ført, eftersom Martinus Institut ville have afvist at føre retssag. Sam ville ikke have behøvet at skrive et nyt testamente og lave endnu en fond, hvor det skulle stå med navns nævnelse at Finn Bentzen intet måtte have med hans fond og arv at gøre.

18. maj 2007
Sam er meget imod retssager og er ked at skulle går rettens vej for at få Finn Bentzen ud. Men han vil gerne undersøge mulighederne, så Vagn Noach kontakter på hans vegne en advokat, Erik Malberg, om problemet. Sam har på grund af, at hans ejendom ligger i hans selskab, meget få penge til rådighed, men en af hans gamle venner sponsorerer advokatbistanden. Vagn Noach og Jan Langekær holder et møde med advokaten og beder ham finde ud af, hvad der kan gøres, hvis Finn Bentzen nægter at gå ud. De ved intet om Sam Zinglersens og Rådets nye løsning og fortsætter bestræbelserne på at få Finn Bentzen ud af fonden.

Det blev på det tidspunkt klart for Vagn Noach, hvor utrolig vigtigt det var at få Finn Bentzen til at gå ud frivilligt, fordi det ellers ville blive en lang sag, og det var Sam for gammel til. Efterhånden som den frist (1. juni) nærmede sig, som man var blevet enige om på mødet 20. april, begyndte Vagn Noach at sende stadigt skarpere mails til Willy Kuijper, som imidlertid aldrig svarede .

Vagns Noachs henvendelse resulterer i, at advokat Erik Malberg udfærdiger et notat 25. maj 2007 om, hvordan man kan gå rettens vej for at få Finn Bentzen ud. Han nævner muligheden af at bruge Fondslovens § 13 stk 2, og uddyber problematikken i notatet:


Spørgsmålet er, om man udfra de foreliggende begivenheder kan fastslå, at Finn Bentzen er uværdig til at sidde i bestyrelsen på livstid.

ca. 24. maj 2007
Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal henvender sig til Sam angående løsning nr. 2. Det drejer sig om underskrivelse af det bestyrelsesprotokollat (som var et beslutningsoplæg til Sindalfondens bestyrelse), som de havde aftalt mundtlig med Sam i slutningen af april, at Rådet skulle udarbejde.

Forslaget går ud på, at Sam Zinglersens Fond skal indlemmes i MIs organisation, og at fondens midler og ejendom skal overdrages til Martinus Idealfond.

Sam er positiv og vil gerne sætte sit navn under, men hans medhjælper Inga Vilhjalmsdottir, beder ham om ikke at gøre det, og hans rådgiver, Majken Bøg, kommer senere til stede og beder ham ligeledes om ikke at skrive under.

I bagklogskabens lys kan man undre sig over, hvorfor Majken Bøg og Inga Vilhjalmsdottir frarådede Sam Zinglersen at skrive under, men de handlede i god tro. De var jo ikke blevet informeret om, at Rådet havde en aftale med Finn Bentzen om, at han ville skrive under den 31. maj. Mistilliden til Finn Bentzen var så stor, at ingen i kredsen omkring Sam troede på, at Finn Bentzen ville trække sig.

24. maj 2007, senere på dagen
Vagn Noach hører fra Majken Bøg, at Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal har været hos Sam med en - for ham - hel ny løsning, som går ud på, at fonden skal indlemmes i MIs organisation. Majken Bøg fortæller ham, at Rådet har bedt Sam skrive under på et bestyrelsesprotokollat med denne løsning, hvilket Sam dog ikke har gjort. Sam er betænkelig ved denne løsning, muligvis fordi han har en gammel aftale med Martinus om, at Barndomshjemmet ikke skal ind under Instituttet, som udelukkende skal tage sig at Martinus værk. Vagn Noach er ikke informeret om, at løsning nr. 2 eksisterer, og bliver oprørt over, at Rådet tilsyneladende ikke vil støtte den løsning (nr. 1), som han og Sam kom frem til i april. Da Vagn Noach således hverken er blevet informeret om den nye løsning 2 eller om, at Finn Bentzen på dette tidspunkt skulle have indvilget i at trække sig ud af fonden, skriver han et skarpt brev til Willy Kuijper:


Willy Kuijper svarer ikke.

25. maj 2007
Eftersom Rådet ikke informerede om deres aftale med Finn Bentzen, tegnede der sig for Sam og kredsen omkring ham et billede af, at Finn Bentzen styrede Willy Kuijper. Set i lyset af Sams alder og helbred havde de svært ved at forstå, at det ikke var lykkedes for Willy Kuijper at få Finn Bentzen til at gå ud af Sam Zinglersens Fond, selv om der efterhånden var gået 2½ år siden afslutningen på anpartssagen.

Dette kan ses af Majken Bøgs mail til Vagn Noach, Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal, hvor hun skriver:


Sam blev bekræftet i, at Finn Bentzen og Willy Kuijper havde et tæt samarbejde, fordi Willy Kuijper på et tidspunkt fungerede som mellemmand for Finn Bentzen. Sam havde oplevet, at Willy Kuijper havde henvendt sig til ham for at bede ham skrive under på nogle fondspapirer fra Finn Bentzen. Kredsen omkring Sam mente, at Finn Bentzen på en eller anden måde stadig stod bag Instituttets økonomi. Der var ganske vist kommet information fra Rådet i Kosmos 10, november 2006 om, at der var sket et “generationsskifte”, og at Finn Bentzen var ved at overgive Instituttets regnskaber til revisionsselskabet Trekroner Revision. Men da det herefter viste sig, at Finn Bentzen samtidig havde indledt et samarbejde med Trekroner Revision, mente man, at han stadig sad og trak i trådene.

Dette var baggrunden for, at Majken Bøg og Inga Vilhjalmsdottir frarådede Sam at skrive under.

Finn Bentzens samarbejde med Trekroner Revision fremgik i maj 2007 af Trekroners hjemmeside. Finn Bentzen varetog i 2007 endnu nogle af MIs arvesager og ophørte først med dette i august 2008, efter Sams død. Se mail fra Linnea Weinreich angående Finn Bentzen forbindelse med Trekronerrevision.

For Rådet ved Martinus Institut, som havde fuld tillid til at Finn Bentzen ville udtræde 31. maj, så sagen helt anderledes ud. Sven Erik Rævdal kommer med følgende kommentar i mail til Ingrid Holck 31. august 2014:


Vagn Noachs mailkorrespondance og specielt de “skarpe” formuleringer i brevene 24. og 29. maj, fik, ifølge Sven-Erik Rævdal, den konsekvens, at Vagn Noach ikke blev valgt ind i den nye bestyrelse i Sam Zinglersens Fond i juni 2007, selv om Sam ønskede det.



26. maj 2007
Sam beslutter nu definitivt, at det skal være hans fond, som skal arve ham og opgiver 2. løsning. På trods af mange års tæt samarbejde er han blevet i tvivl om Rådets loyalitet og har ikke tillid til, at Rådet og Willy Kuijper - selvom de fik Finn Bentzen til at træde ud af fonden - i længden vil kunne holde Finn Bentzen 100% væk fra hans arv og hans fond. Han vil for enhver pris forhindre, at Finn Bentzen skal kunne manipulere sig tilbage i fonden efter hans død. Henry Hedegaard, som er Sams ældste og bedste ven, og hans revisor Majken Bøg, foreslår en tredje løsning på arveproblemet. Den tager udgangspunkt i 1. løsning og går ud på, at Sam skal oprette en helt ny fond, som kan arve ham, og hvor det skal stå med navns nævnelse, at Finn Bentzen intet må have at gøre med hans arv og hans fond. Alt dette kræver, at han skriver et nyt testamente. Denne løsning har den fordel, at Sam kan undgå den tidkrævende proces, det vil være, at tvinge Finn Bentzen ud ved at lægge sag an. Martinus frarådede retssager, så Sam vil meget gerne undgå dette. Majken Bøg og Henry Hedegaard hjælper Sam med at nedfælde beslutningen i en erklæring 27. maj 2007.

Majken Bøg har oplyst, at Sam bad Inga Vilhjálmsdóttir og Henry Hedegaard om at tilkalde hende, for at hun skulle lave erklæringen. Hun har tillige oplyst, at hun gennemdrøftede den omhyggeligt med ham, efter at den var færdig.

Som det ses af nedenstående udpluk fra denne erklæring, gik parterne helt galt af hinanden ved denne lejlighed, for Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal havde endnu ikke opgivet at få Finn Bentzen ud, og fristen var endnu ikke overskredet (1. juni 2007). I erklæringen står:


Erklæringen underskrives af Sam Zinglersen og Henry Hedegaard. Majken Bøg nævnes at være til stede og Inga Vilhjalmsdottir skriver under som vitterlighedsvidne to dage senere. Sam, Henry Hedegaard og Inga Vilhjálmsdóttir informerede hverken Rådet eller Vagn Noach om, at Sam ville lave en ny fond. Mødet den 27. maj kom derfor senere - for de af Sams venner, som ikke deltog i mødet - til af fremstå som et ”hemmeligt møde”. Majken Bøg havde - som Sams revisor – tavshedspligt.

27. maj 2007, pinsesøndag
Majken Bøg udfærdiger en overførselskvittering fra Nordea Bank gående ud på, at Sam har betalt hende 20.000 kr. “A conto honorar vedr. Optagelse af nyt kreditforeningslån, udfærdigelse af nyt testamente og videreførelse af arbejdet omkring Sam Zinglersens Fond og stiftelse af den nye fond i henhold til erklæring af 27. maj 2007”. Se overførselskvittering af 27. maj 2007.

28. maj 2007
Rådet, som troede på Finn Bentzen løfte om at udtræde skriftligt 31. maj, tog til efterretning, at Sams arv skulle gå til hans fond og ikke til MI. Det fremgår af forløbet, at de ikke var klar over, at Sam var i gang med at lave en ny fond. Sven-Erik Rævdal forklarer forløbet således i en mail til Ingrid Holck 17. september 2014:


Tirsdag den 29. maj 2007, første hverdag efter pinse.
Da Vagn Noach ikke modtager svar fra Willy Kuijper på sin mail 27. maj 2007, sender han et brev til Willy Kuijper. Han tolker Willy Kuijpers tavshed, som at Willy Kuijper og Sven-Erik Rævdal ingen vegne er kommet med Finn Bentzen. Vagn Noach er ikke klar over, at Sam er skiftet over til Rådets løsning på arvespørgsmålet (Løsning 2), så han ser deres forslag til opløsning af Fonden som et forsøg på at undgå at skulle få Finn Bentzen ud af Fonden.

Vagn Noach bliver så bekymret, at han helt bogstaveligt går til justitsministeren for at fremme et eventuelt sagsanlæg mod Finn Bentzen. (Lene Espersen, daværende justitsminister, er hans nabo). Vagn Noach antager, at Willy Kuijper er for svag til at kunne klare Finn Bentzen og håber ved at skrive en advarende mail til Willy Kuijper for at give ham et argument i hænde overfor Finn Bentzen. Argumentet er, at Finn Bentzen vil trække Willy Kuijper, som er Instituttets rådsformand, med ind i en sådan retssag. Vagn Noach skriver i mailen til Willy Kuijper, at


Willy Kuijper svarer ikke.

29. maj 2007
Sams hemmelige erklæring (med løsning 3) er nu klar til advokaten. Sams gamle ven Henry Hedegaard kontakter, uden Vagn Noachs vidende, det advokatkontor, som Vagn Noach har fundet frem til, og som står bag Erik Malbergs notat fra 25. maj 2007. Henry Hedegaard aftaler, uden Vagn Noachs vidende, et møde mellem Sam og en helt ny advokat fra advokatkontoret, Bjørn Wittrup, som er stedfortæder for Erik Malberg i dennes fravær indtil 6. juni. Bjørn Wittrup kender absolut intet til sagen. Mødet skal være en opfølgning på Sam hemmelige erklæring af 27. maj 2007 og drejer sig om at føre den 3. løsning ud i livet. Den går ud på, at Sam skal skrive nyt testamente og danne en ny fond, der kan arve ham. Henry Hedegaard og Majken Bøg handler udfra den overbevisning, at det er den bedste løsning for Sam, fordi han på den måde kan holde Finn Bentzen 100% ude af fonden og undgå at lægge sag an mod ham. Der er kun 3 dage til fristen for Finn Bentzens udtrædelse, det haster med at lave en ny fond på grund af Sam helbredstilstand, så mødet mellem Bjørn Wittrup, Majken Bøg og Sam bliver berammet til dagen efter fristens udløb, den 1. juni 2007 kl. 9:30.

31. maj 2007 kl. 13:47
Fristen for Finn Bentzens udtræden er udløbet, og tiden er inde til at planlægge det opfølgningsmøde, som man aftalte med Sam på mødet den 20. april 2007. Sam bad ved den lejlighed Vagn Noach om at arrangere mødet, og Vagn Noach sender en mail til Willy Kuijper og Majken Bøg Cc: Jan Langekær; Aage Hvolby og Sven-Erik Rævdal og beder dem om at melde tilbage angående valg af mødedato, som skal finde sted efter at Erik Malberg er kommet tilbage fra rejse, enten 5. eller 6. juni.

31. maj 2007,
Samtidig sender Vagn Noach som aftalt med Sam ovennævnte dagsorden ud til bestyrelsen og de andre involverede og indkalder til ovennævnte opfølgningsmøde 6. juni. Dagsordenen omhandler Finn Bentzens udtræden, evt. valg af nyt bestyrelsesmedlem, samt fastlæggelse af det videre forløb. Det fremgår af denne e-mail indkaldelse, at Advokat Erik Malberg vil være til stede, men det fremgår ikke, at hensigten er, at Erik Malberg bl.a. skal hjælpe Sam med at få lavet et kodicil til det gamle testamente, gående ud på at arven skal gå til Sam Zinglersens Fond.

Ingen af de andre indkaldte herunder Majken Bøg var klar over, at der eksisterede en sådan enkel løsning på problemet med at få ændret testamentet. Og fordi mødet blev aflyst, kom det aldrig frem. Det medførte, at Sam fortsatte med at udarbejde et helt nyt testamente i samarbejde med Henry Hedegaard, Maiken Bøg og Bjørn Wittrup

Willy Kuijper svarer ikke på denne indkaldelse.

31. maj 2007 senere på dagen
Vagn Noach har dagen før fremdateret et brev til Sam om møde 6. juni, for at Sam skulle mogtage det den 31. maj. Med brevet følger dagsordenen for mødet. Vagn skriver


Vagn Noach har aftalt med Erik Malberg, at han skal udfærdige et kodicil til testamentet, som flytter arven fra MI til fonden, men dette fremgår ikke af dagsordenen til de øvrige mødedeltagere, hvilket senere fører til flere misforståelser.

31. maj 2007 kl. 13:51
Karine Bæk, Erik Malbergs sekretær, videresender Vagn Noachs indkaldelses-mail til Erik Malberg og Bjørn Wittrup. Her optræder Bjørn Wittrups navn for første gang på print.

31. maj 2007 kl. 13:56
Bjørn Wittrup, som tror, at mødet 1. juni og 6. juni handler om det samme, er ikke klar over, at Majken Bøg og Henry Hedegaard har planlagt mødet 1. juni uden at informere Vagn Noach. Bjørn Wittrup sender derfor Vagn Noach en mail og spørger om mødet (1. juni kl 9:30) så bliver til noget? Han skriver, at mødet med Erik Malberg bliver nødt til at være 6. juni.

Denne mail var den første kontakt mellem Vagn Noach og Bjørn Wittrup.

31. maj 2007 kl. 14:09
Vagn Noach sender en svarmail til Bjørn Wittrup:


31. maj 2007 ca. kl. 14:30
Vagn Noach opgiver at få svar fra Willy Kuijper og ringer til Malbergs advokatkontor for at få en endelig aftale om mødet med Erik Malberg. Det er Bjørn Wittrup, som tager telefonen, og de aftaler at mødet skal afholdes den 6. juni.

31. maj 2007 kl. 15:48
Bjørn Wittrup mailer til Vagn Noach og takker for telefonsamtalen. Han bekræfter aftalen om møde med Erik Malberg 6. juni kl. 10. Han tror stadig, at der er tale om det samme møde og skriver i mailen til Vagn Noach, at han vil bede Majken Bøg om at sammenlægge mødet, som er aftalt til den 1. juni, med mødet aftalt til den 6. juni. Men Finn Bentzen er endnu ikke udtrådt, så Majken Bøg holder fast ved at mødet 1. juni skal afholdes.

31. maj, senere på dagen
Willy Kuijper opsøger Finn Bentzen og får under protest hans underskrift på udtrædelseserklæringen. Ifølge Sven-Erik Rævdal, “kun fordi Rådet har bedt ham om det”. På grund af nogle opgaver, som Finn Bentzen manglede at gøre færdige, afsluttedes samarbejdet mellem ham og Martinus Institut dog først definitivt i 2008.

Det må stå hen i det uvisse, om Vagn Noachs skarpe mail af 29. maj til Willy Kuijper var medvirkende til Finn Bentzens beslutning.

1. juni 2007 kl. 01:26
Rådet informerer Majken Bøg om Finn Bentzens udtrædelse, og Vagn Noach modtager en mail fra Majken Bøg, hvor hun i en bisætning meddeler, at Finn Bentzen er udtrådt. Hun skriver:


1. juni 2007 kl. 8:44
Vagn Noach sender svar til Majken Bøg og takker for nyheden om Finn Bentzens udtrædelse. Han spørger om hvad det er for et møde hun omtaler, men får aldrig svar på det. Vagn Noach skriver:


Majken Bøg svarer kl 9.22:
“Det er et møde omkring Sams testamente.
Men også et møde hvor vi drøfter om Finns underskrift er OK.”


Majken Bøg og Bjørn Wittrup holder ovennævnte møde med Sam angående den 3. løsning, som går ud på at skrive et nyt testamente og danne en ny fond. Det burde være overflødigt nu, hvor Finn Bentzen er trådt ud, men ifølge Majken Bøg, som er den eneste nulevende, som var til stede dengang, syntes Sam ikke, at Willy Kujper havde lagt nok afstand til Finn Bentzen. Sam var stadig i tvivl om, hvorvidt Willy Kuijper ville kunne holde Finn Bentzen ude af bestyrelsen i det lange løb.

Derfor holder Sam fast ved beslutningen om at skrive et nyt testamente, som har det formål at oprette en ny fond, som skal a rve ham i tilfælde af, at han dør inden vedtægtsændringerne bliver godkendt i den gamle fond.

Det var netop det, der skete, idet Sam døde kun 3 måneder senere, og det blev en af årsagerne til, at der blev to fonde.

Ifølge Majken Bøg insisterede Sam på, at der skulle stå både i testamentet og fondsvedtægterne, at “Finn Bentzen kan ingensinde være medlem af bestyrelsen”.

Ved mødet besluttes det endvidere, at Henry Hedegaard skal hjælpe Sam med at skrive vedtægtsændringerne til Sam Zinglersens (gamle) fond, som altså skal være enslydende med vedtægterne til den nye fond, som Sam giver navnet “Martinus Dialogfond”. Majken Bøg skal udfærdige testamentet.

1. juni 2007, formiddag
Majken Bøg, Sven-Erik Rævdal og Willy Kuijper aflyser mødet den 6. juni, som Vagn har planlagt på Sams vegne, fordi de ikke mener, at det er nødvendigt, nu Finn Bentzen er trådt ud. Sam kan tilsyneladende ikke helt overskue, hvad der foregår omkring ham, men udtrykker, ifølge Sven-Erik Rævdal, utilfredshed med, at mødet med Vagn Noach aflyses.

Set udefra gik parterne her igen fejl af hinanden. Den nye fond ville muligvis kunnet være undgået, hvis dette møde var blevet afholdt. Men Rådet og Majken Bøg havde ikke fået at vide, at Vagn Noach havde aftalt med Erik Malberg, at han den 6. juni skulle lave en kodicil til testamentet. En kodicil ville måske have kunnet forhindre den besværlige løsning med et helt nyt testamente.

1. juni 2007, senere på dagen
Sam afholder Bestyrelsesmøde med Willy Kuijper. Han er taknemmelig og glad over at Willy Kuijper har fået Finn Bentzen til at udtræde, så selvom han ikke har tillid til Willy Kuijper med hensyn til Finn Bentzen, fortsætter Willy Kuijper i bestyrelsen. Sam vil gerne både have Lene Jeppesen og Vagns Noach med, men de andre betinger deres medlemsskab af, at Vagn Noach ikke kommer ind. Deres begrundelse er, at de ikke vil i bestyrelse med nogen, som kommunikerer på Vagn Noachs kontante facon pr. mail. Se brev til Willy Kuijper af 29. maj. Sam indvilliger i, at Vagn Noach ikke kommer med og beder Lene Jeppesen om at indtræde på Finn Bentzens plads.

Vagn Noach hører om bestyrelsesmødet, som han ikke er blevet inviteret med til. Han kaster håndklædet i ringen og skriver til Bjørn Wittrup:


Vagn Noach og Jan Langekær følte sig ført bag lyset og oppe imod kræfter, de ikke kunne håndtere og var meget kede af ikke at kunne få lov til at hjælpe Sam yderligere. Vagn Noach beskæftigede sig herefter ikke mere med Sams sager, men glædede sig over, at hans bestræbelser på at få Finn Bentzen til at udtræde, tilsyneladende havde båret frugt. Vagn Noach blev først bekendt med Henry Hedegaards og Majken Bøgs 3. løsning ved bomødet 31. januar 2008



15. juni 2007
Bjørn Wittrup skriver en mail ang. nyt testamente til Majken Bøg, hvori han henviser til deres møde med Sam den 1. juni kl 9.30. Bjørn Wittrup vedlægger et udkast til testamente og anbefaler, at der skrives et helt nyt testamente. Bjørn Wittrup vedlægger også udkast til brev til Civilstyrelsen. Han anbefaler at bestyrelsen laver et protokollat,


2. halvdel af juni 2007
Den nye fondsbestyrelse laver en ny formålsbeskrivelse, § 2, udfærdiget efter Sam Zinglersens ønsker. Den går ud på, at Moskildvad skal stå øverst på prioriteringslisten.

21. juni 2007
Første udkast til de nye vedtægter til Sam Zinglersens Fond er udarbejdet af Henry Hedegaard og Sam. Formålsparagraffen, § 2, er udfærdiget af den nye bestyrelse og Sam og indledes med “Fondens primære formål er” (se ændret formulering 28. juni).

26. juni 2007
Der afholdes et bestyrelsesmøde, fordi Sam gerne vil trække sig ud, og der skal vælges nye medlemmer. Samtidig skal bestyrelsen tage stilling til ovennævnte vedtægtsændringer. Da bestyrelsen stadig ikke ønsker, at Vagn Noach skal være med, peger de i stedet på revisor Majken Bøg, hvilket Sam tilslutter sig. Sam har stor tillid til Majken Bøg, som har hjulpet ham med anpartssagen og ser bort fra, at hun ikke interesserer sig for Martinus. Som en reminiscens af løsning 1, vil Sam gerne have bestyreren af Moskildvad med i bestyrelsen, og Jan Marsfeldt, forhenværende bestyrer, indtræder som stedfortræder for den daværende bestyrer. Sam sætter for sidste gang sin underskrift i et fondsreferat. Se punkt 3 fra referat af møde 26. juni 2007.

Den nye bestyrelse får forelagt vedtægtsændringerne til underskrivelse. Her ser den nye bestyrelsen til deres overraskelse, at også de andre vedtægter er ændret. Specielt kommer det bag på dem, at bestyrelsen skal ændres (§5), så der skal to ikke-Martinusinteresserede medlemmer med. Det er formuleret således:


Det kommer også bag på bestyrelsen, at Sam ønsker, at det skal stå med navns nævnelse, at Finn Bentzen ikke må være med. Vedtægterne siger: “Finn Bentzen kan ingensinde være medlem af bestyrelsen”. Den nye bestyrelse gør ifølge Majken Bøg over for Sam gældende, at de synes, at det er forkert, at Finns Bentzens navn skal figurere på en sådan måde på et offentligt dokument, som skal ligge inde i Civilstyrelsen. Men Sam holder fast ved, at det skal stå der.

Bestyrelsen beder om betænkningstid og udskyder underskrivelsen til efter Klintsæsonen, som står for døren. Der er endnu en årsag til udskydelsen, idet Bestyrelsen er usikker på, om de har formuleret § 2 på den rigtige måde, således at ændringerne kan blive godkendt af Civilstyrelsen. Willy Kuijper har fra tidligere sager erfaret, at det er tvivlsomt, om Civilstyrelsen vil godkende ændringer af formålet. Derfor beder bestyrelsen Majken Bøg om at sige til Bjørn Wittrup, at han skal undersøge, om formuleringerne er i orden, inden han indsender vedtægtsændringerne endeligt.

På dette tidspunkt opstod desuden den misforståelse, at Bjørn Wittrup troede, at bestyrelsen også havde godkendt de øvrige vedtægtsændringer, inklusiv § 5. Dette fremgår at referatet fra bomødet 31. januar 2008.

28. juni 2007
De endelige vedtægter til Sam Zinglersens Fond 28. juni er udarbejdet af Henry Hedegaard og Sam. § 2 er enslydende med § 2 i 1. udkast, som den nye bestyrelse har udformet, men indledningssætningen er nu udvidet fra “Fondens primære formål er” (21. juni) til “Fondens formål er i nedennævnte rækkefølge” (28. juni).

Bjørn Wittrup indsender 12 dage senere disse vedtægtsændringer til Civilstyrelsen uden bestyrelsens underskrifter og uden først at undersøge, om formuleringen kan godkendes af Civilstyrelsen.

Efter Sams død viste det sig, at Civilstyrelsen ikke gav deres godkendelse netop på grund af tilføjelsen “i nedennævnte rækkefølge”. Se 14. november 2007 og 30. november 2007. Da Sam døde, inden vedtægtsændringerne var forhandlet på plads, skulle den nye Dialogfond ifølge Testamentet oprettes, og konsekvensen var, at der blev to fonde. Se referat fra bomødet 31. januar 2008.

Henry Hedegaard var den, der hjalp Sam med at skrive de nye vedtægter, og det er usikkert, hvordan ideen opstod om, at der skulle ikke-Martinusfolk med i bestyrelsen. De to er begge gået bort, men ifølge Jan Langekær, som besøgte Sam jævnligt i den periode, var Sam og Henry Hedegaard meget optaget af at få lokalsamfundet i Sindal draget med ind i fondsarbejdet. Dette blev åbent diskuteret ved tebordet hos Sam. Men idéen kom hverken fra Sam Zinglersens Fondsbestyrelse, fra Rådet eller fra Vagn Noach

Samme dag underskriver Sam sit nye testamente af 28. juni 2007 vedlagt den ny “Martinus Dialogfond”, som skal arve ham, hvis vedtægtsændringerne til den gamle fond ikke bliver godkendt, se Vedtægter for Martinus Dialogfond. Hverken Rådet eller Vagn Noach er vidende om dette. Bestyrelsen for Sam Zinglersens Fond hører det første gang fra Bjørn Wittrup i en mail 30. november 2007, og Vagn Noach hører det første gang ved bomødet 31. januar 2008.

Af testamentet fremgår endvidere, at der skal være to bobestyrerer, både Bjørn Wittrup og Majken Bøg. Sams begrundelse er:


Man må formode, at Sam, som var yderst sparsommelig, ikke havde overblik over, hvor meget det ville fordyre bobehandlingen at have to bobestyrere. Majken Bøg interesserede sig ikke for Martinussagen, og skulle selvfølgelig aflønnes som professionel, i modsætning til Vagn Noach, som arbejdede gratis for Sam. Se boopgørelsen, side 6, 29. maj 2013.

10. juli
Bjørn Wittrup ansøger — på Sam Zinglersens Fonds vegne — Civilstyrelsen om tilladelse til ovennævnte vedtægtsændringer af 28.6.




Karine Smidth fortæller, at Sam forgæves forsøgte at komme i kontakt med Vagn Noach, som skulle hjælpe ham med “at få lavet det hele tilbage som det var”. Men Vagn Noach var ude at sejle og var ikke klar over Sams svage helbredstilstand. Man må konkludere, at et sammenfald af uheldige omstændigheder gjorde, at Sams bøn om hjælp aldrig nåede frem til Vagn Noach.


Efter at Sam havde forladt det fysiske plan, var det boet med bobestyrerne Bjørn Wittrup og Majken Bøg, som bestemte alt omkring hans arv. Man vil nedenstående bilag se, at der kun blev 25% af pengene tilbage. Set i det lys er der et par udgiftsposter omkring netop begravelsen, som springer i øjnene:

Bobestyrerne for boet efter Sam mente ikke, at det var forsvarligt at afholde udgiften til en dyr sten, så den sten, der blev sat på graven den 19. september 2008, året efter Sams død, var delvis betalt af venner, se boopgørelsen, indtægter, punkt 5, stk 6, bilag 22.

Sams bo betalte udgifterne for den sammenkomst, der blev afholdt på Klint efter begravelsen. Se bobilagsgennemgangen, bilag 63.

7. november 2007
Rådet ved MI fraråder i et brev til advokat Bjørn Wittrup, at boet anlægger erstatningssag mod Finn Bentzen for dårlig rådgivning i forbindelse med at sælge Sams hus ind i hans anpartselskab. Rådet skriver:


14. november 2007
Civilstyrelsen giver afslag på vedtægtsændringerne af 28. juni til Sam Zinglersens Fond. Civilstyrelsen kan ikke godkende § 2 på grund af formuleringen “i nedennævnte rækkefølge”.

30. november 2007
Bjørn Wittrup underretter i et brev 30. november 2007 Sam Zinglersens Fond om, at § 2, formålsparagraffen, ikke er blevet godkendt. Han vedlægger kopi af Sam Zinglersens testamente fra 28. juni 2007 samt vedtægter for en ny Martinus Dialogfond. Bjørn Wittrup forklarer, at på grund af afslaget på vedtægtsændringerne i den gamle fond skal den nye Dialogfond nu oprettes.

Det var første gang, at bestyrelsen i Sam Zinglersens Fond hørte om, at der skulle oprettes en ny fond. Bjørn Wittrup foreslår et bomøde i uge 2-3, 2008.



31. januar 2008
Advokat Bjørn Wittrup og revisor Majken Bøg, som er indført i Sam testamente som med-bobestyrer, indkalder bestyrelsen for Sam Zinglersens Fond til bomøde, se referatet af bomødet 31. januar 2008. Vagn Noach bliver også indkaldt og tror, at dette skyldes, at Bjørn Wittrup har fundet det notat i boet, som Vagn Noach havde udfærdiget til Sam i april 2007 angående en mulig erstatningssag mod Finn Bentzen. Se Vagn Noachs notat. Der viser sig imidlertid at være en anden begrundelse, nemlig at Vagn Noachs navn er nævnt både i testamentet og i vedtægterne for den nye Martinus Dialogfond. Sam har udnævnt ham som “født” medlem af bestyrelsen af den nye fond. §5 lyder


Det viser sig imidlertid også, at der i vedtægterne er indført en aldersgrænse på 75 år, som betyder, at Vagn Noach snart skal udpege sin efterfølger. Heraf kunne sluttes, at Sam havde undervurderet Vagn Noachs alder, idet det stod i modstrid med, at Vagn Noach skulle være født medlem af den første bestyrelse. Se sammenligning af vedtægterne og testamentet.

Det faktum, at Vagn Noachs navn var nævnt i Sam Zinglersens testamente, fik rådet til at tro, at Vagn Noach havde været med til at udforme testamentet. Det fortalte Sven-Erik Rævdal til Ingrid Holck i forbindelse med udarbejdelsen af informationssiden. Rådets fejlagtige opfattelse af Vagn Noachs rolle - i kombination med den uvidende husholderskes tro på, at Sam græd, fordi han fortrød testamentet - fik i 2008 rådet til at hyre en advokat for at forsøge at omstøde Sam Zinglersens testamente, se brev af 23. oktober 2008.

Det er disse to misforståelser, som ligger til grund for, at rådet har fusioneret med Sam Zinglersens Fond imod Sams vilje og ønsker. Sven-Erik Rævdal fastholdt overfor Ingrid Holck, at han mente, at Vagn Noach havde været med til at udfærdige Sam Zinglersens testamente. Det modbevises imidlertid af, at Vagn Noach selvfølgelig ikke ville have indført en 75-års-regel i vedtægterne i Martinus' Dialogfonds, som betød, at han selv ville skulle gå ud af fonden straks efter oprettelsen.

Som det ses af nedenstående forløb, resulterede bomødet i, at der blev to fonde, hvilket er imod Sams ønske.

Ved bomødet foreslår Bjørn Wittrup et kompromis, så man kan undgå at lave to fonde. Af referatet fremgår:


Det viser sig, at bestyrelsen i Sam Zinglersens Fond ikke ønsker at ændre i bestyrelsessammensætningen og siger nej til kompromiset.

Bestyrelsens beslutning skal ses i lyset af, at Rådet efter Sam død blev klar over, at Sam til sidst fortrød sit testamente og den nye fond. På Martinus Institut overvejede man at få testamentet omstødt ved en domstol, men opgav tanken på grund af, at Martinus ikke ønskede retssager. Derfor mente bestyrelsen, at de ville opfylde Sams ønsker bedst ved at holde fast ved den bestyrelse, som Sam selv personligt havde været med til at vælge den 26. juni 2007, hvor han havde indvilget i, at Vagn Noach ikke skulle være med (se 1. juni 2007). Sam havde lige før sin død udtalt, at Vagn Noach skulle komme og hjælpe ham med, “at få lavet det hele tilbage som det var”, så bestyrelsen for Sam Zinglersens Fond besluttede på den baggrund at følge Sams oprindelige ønske og bevare fonden med de gamle vedtægter, selv om det medførte, at den ikke kunne arve, og at Martinus Dialogfond derfor skulle oprettes.

Herved opstod der følgende to parallelle fonde, begge med det formål at bevare Martinus’ barndomshjem, Moskildvad:

• Sam Zinglersen Fond, som ejer Martinus’ barndomshjem, Moskildvad
• Martinus’ Dialogfond, som arvede Sams formue.

Majken Bøg var den eneste, som ved bomødet 31. januar 2008 talte for, at der skulle blive to fonde. Hun kom efterfølgende til at sidde i begge fonde. Majken Bøg, der ikke havde læst eller studeret Martinus, så på samme måde som Bjørn Wittrup sin indsats for Sam som et forretningsforhold, der indebar udskrivning af regning for den medgåede tid på opgaven. Hun blev klar over, at man i Sam Zinglersens Fond arbejdede uden honorar, og de to bobestyrere blev herefter enige om, at hun blev aflønnet af boet for sine anvendte timer i Sam Zinglersens Fond. Eksempelvis betalte Boet efter Sam hendes selskab Vision Company ApS 48.707,40 kr. for “honorar vedrørende Sam Zinglersens Fond”, se boopgørelsen 29. maj 2013, side 6, bilag 74.

Indtil den nye Martinus Dialogfond kunne stiftes og blive en juridisk gyldig enhed, der kunne arve, blev der af skifteretten som ved umyndige børn indsat en skifteværge, hvilket betød udgifter til endnu en advokat som skulle varetage den nye arvings interesse. Se boopgørelsen 29. maj 2013, side 6 nederst.

Bobehandlingen tog næsten 6 år og kostede 75% af Sam Zinglersens formue, så der kun blev 25% tilbage.

Det har vist sig svært at finde bestyrelsesmedlemmer til Dialogfonden. To lokale, politikeren Peter Duetoft samt Torben Olsen fra Sindal historiske forening har trukket sig efter først at have sagt ja. Sam ønskede, at Rådet skulle repræsenteres med mindst 1 medlem, men Martinus Institut har ikke ønsket at deltage på grund af, at der er ikke-Martinusfolk med i bestyrelsen.

I Sam Zinglersens Fonds bestyrelse sidder i 2014 Lene Jeppesen, Majken Bøg, Trine Møller, Inge Spicker og Jan Marsfeldt. Se Sam Zinglersens Fonds vedtægter her.

I Martinus’ Dialogfonds bestyrelse sidder i 2014: Jan Langekær og Majken Bøg, se Dialogfondens vedtægter her.



Ved bomødet fremførte advokat Bjørn Wittrup spørgsmålet om hvorvidt der var basis for at rejse en erstatningssag mod Finn Bentzen. Rådet ved MI og bestyrelsen for Sam Zinglersens Fond var imod en retssag og havde allerede før bomødet frarådet at rejse erstatningssag i et brev til bobestyrerne 7. november 2007.

Sagen blev drøftet, og der var indlæg fra mange sider. Bestyrelsen for Sam Zinglersens Fond, repræsenteret af hrs. Steen Petersen, fremførte ikke ovennævnte synspunkt på bomødet. Det blev besluttet, at hrs. Steen Petersen vederlagsfrit skulle søge at indhente professor Lars Bo Langsteds bemærkninger til sagen. Hvis Bo Langsted sagde god for at rejse en sag, ville man gøre det. Se referat af bomødet 31. januar 2008.

2. maj 2008
Professor Bo Langsteds svar angående en mulig erstatningssag foreligger i form af et notat. Bo Langsted skriver blandt andet:




Sam og hans advokat Bjørn Wittrup forudså, at der var en risiko for, at der ville opstå to fonde i tilfælde af, at vedtægtsændringerne til Sam Zinglersens Fond ikke nåede at komme på plads, inden Sam døde. Derfor blev det indskrevet både i fundatsen til Dialogfonden og i testamentet, at Sam kun ønskede at der var én fond.

I dialogfonden udtrykkes det således:


I testamentet står:


Man må konkludere, at Sam ikke opnåede at få sit ønske opfyldt om, at der kun skulle være én fond til at sikre Martinus barndomshjem “Moskilvad”.

Fremtiden vil vise, om det vil lykkes for Fonden Martinus Åndsvidenskabelige Institut i samarbejde med Martinus Dialogfond at opfylde Sams ønsker. Måske er der en skjult mening med, at Sam gav sin nye fond navnet “Martinus Dialogfond”?



21. maj 2013
Boet afsluttes med et regnskab og en repartition, se boopgørelsen 29. maj 2013.

I de mellemliggende 7 år har MI sørget for at Moskildvads daglige drift blev muliggjort.

Sam Zinglersens samlede værdier, da han forlod denne verden, udgjorde 6,9 millioner. I korte træk blev disse værdier forvaltet således:

Skat ved salg af huset (Finn Bentzens rådgivning)	2,8 mio.
Honorar til to bobestyrer	1,0 mio.
Den tabte retssag mod Finn Bentzen	0,5 mio.
Salg af huset samt begravelse	0,5 mio.
Boomkostninger og skifteværge	0,3 mio.
Rest udloddet til Dialogfonden	1,8 mio.
I alt	6,9 mio.

Ovenstående regnskab blev resultatet af Finn Bentzens ide med at sælge Sams hus ind i Sams anpartselskab. Se Finn Bentzen vidneudsagn 25. august 2011.

Willy Kuijper udtalte i sit vidneudsagn 25. august 2011 under erstatningssagen:

• Indledning
• Martinus' formåls-§3
• Anpartssagen
• Erstatnings­sagen
• Injuriesagerne
• Sams sidste vilje
• Finn Bentzen
  - status -